Nej, overskriften dækker ikke over en nyopfunden slankekur.
MEN.
Det er efterårsferie og trods massive halssmerter og dunkende hoved, har jeg planlagt et par spredte aktiviteter for store og små.
Første var det drengenes tur til en hel dag med mor og svigermutti.
Vi slæbte drengene med på museum, mere præcist Møntergården i Odense.
Der var ferietema om knogler og skeletter, lige noget for trolden.
Først blev vi lokket med på en guidet rundtur.
Jeg må tilstå, at jeg ikke fangede meget af rundviserens foredrag, da Mindstemusen praktiserede speed-museum. 2 sekunder ved hver montre, og SÅ af sted i fuld galop. Moren måtte haste emd rundt, mens svigermutti og Trolden fulgtes med den samlede trop.
Sporadisk stødte vi ind i hinanden, når Musens rute gik gennem folkesamlingen.
Jeg nåede blandt andet at høre afslutningen på oplægget om menneskeofringer. Et enkelt gok i nødden og så et bette puf ud i tørvemosen.
Lucca nåede med store øjne at spørge mig "selvom det foregik i meget gamle dage, kunne vi så ikke lave sådan en menneskeofring til Gud derhjemme?"
Med det vuns dukkede der faktisk et par egnede kandidater op på lystavlen, men heldigvis blev min tankerække afbrudt af Mindstemusen, som forsøgte at banke hul i montren med guldsmykker.
Mens Lucca syntes, at rundvisningen var lidt kedsommelig (man måtte ikke stille spørgsmål eller pille ved noget), så morede Musen sig lystigt på egen hånd. Kranier og skeletter var det helt store hit. Han forsøgte faktisk at tungekysse lidt med et 200 år gammelt kranie, men heldigvis var der en glasplade i vejen. Han gav hurtigt op og hastede i rask galop mod det næste rum. Heldigvis, ingen nåede at se hans fedtede aftryk på montren, så jeg slap for at pudse glas.
Værelset ved siden af bød på finurligheder fra Galgebakken.
Stod der.
En kag.
Stod der.
Jeg kunne nu nok se, hvad dén dingenot var til.
Ophæng af ulydige unger.
Det var nemlig en temmelig høj pæl, påhæftet håndjern et par meter over jorden. Dén skulle nok få styr på uhåndterlige unger.
Nej, spøg til side. Om kagstrygning stod følgende lille oplysning:
"
kagstrygning - en straffeform, der
bestod i, at den dømte blev bundet til en kag (en søjle, pæl e.l.)
og pisket. Kagstrygning blev anvendt i Danmark indtil 1866. I Odense foregik sådan afstraffelse på Fisketorvet. Foruden at være handelsplads var Fisketorvet i middelalderen også det
sted, hvor Bytinget holdt til. Her mødtes byens frie mænd hver mandag
for at dømme i de konflikter, der var opstået i byen - tyveri, overfald,
tiggeri, løsagtighed. Somme tider var det også på Fisketorvet, at straffene blev udstået. Her
stod nemlig fra middelalderen og helt frem til midten af 1800-tallet
byens kag, der var en høj pæl, hvortil lovovertræderen blev lænket fast,
imens piskningen stod på, altså såkaldt kagstrygning."
Lidt skræmmende at tænke sig, at sådanne ting har fundet sted i lille idylliske Odense...og så lige dér, hvor jeg vi havde parkeret bilen.
Efter end rundtur frekventerede vi skolestuen. Svigermutter fik hvilet benene, mens Trolden øvede sig med fjerpen og blæk. Han skrev sit navn med "gamle slyngelbogstaver", mens jeg morede mig med at klæde resten af følget ud i datidens klædedragter....og Turbomusen legede tagfat med sig selv.
Så blev det tid til udgravning af svundne tiders arkæologiske fund.
Trolden gik til opgaven med julelys i øjnene og en sjældent set ildhu.
Musen kastede med brosten, indtil man fandt det nødvendigt at fiksere ham i klapvognen.
Svigermutter gik for sig selv.
Og den nydelige,
meget unge pige ved aktiviteten, fik sat sine pædagogiske evner på hård prøve.
"Velkommen til, ærede ungersvend, vil du bistå mig i det hårde arbejde at grave i mulden efter skjulte fortidslevn?"
Jo tak som byder, Trolden var mere end klar på udfordringen.
Han fandt sin første knogle. Hen til planchen for at identificere fundet.
En underbensknogle! Jubiii.
Fra en kedelig gammel ko! Knap så meget jubel.
Nå, man kan jo altid grave videre og håbe på et mere spændende fund næste gang, tænker den lille arkæolog.
En knogle MERE.
En fodrodsknogle....fra koen...hmpf!
Nå, men bedre end intet....i gang igen.
"Du er en meget dygtig junior-arkæolog....du har fortjent et diplom...skal vi lige lave det sammen?"
Dét kan godt vente lidt, jeg vil skam gerne hjælpe mere....postulerede Trolden.
"Joooh, meeeen......der skulle jo gerne være lidt tilbage i jorden til de næste børn, synes du ikke?"
Selvfølgelig, derfor tænker jeg også, at jeg godt kan hjælpe dig med at grave nogle af tingene NED igen...tilbød den ivrige.
"Øøøøøh jeg kan se, at farmoren ikke er tilbage endnu...måske kan du gå med din mor og hjælpe med at grave lidt efter hende, for hun er jo som sunket i jorden....."
Hun er min bonus-farmor og HUN skal nok selv dukke op igen.
"Nå men æææh...er det ikke lidt synd for din lillebror, at han bare skal sidde der i klapvgnen....var det ikke meget bedre at gå indenfor, dér er også aktiviteter...."
De andre kan bare gå indenfor, så skal jeg nok blive hér hos dig og hjælpe til imens....kom det beredvilligt fra Trolden, som ikke sådan lod sig affærdige af slet skjulte vink med vognstænger.
Det lykkedes dog til sidst at vriste værktøjerne fra ham. Han blev bestukket med en selv-udgravet "flot gammel sten" og et diplom for indsatsen.
Samtidigt dukkede svigermutter ganske rigtigt op helt af sig selv og vi kunne i samlet trop tulle ind i hovedbygningen til en gang knogle-quiz, skelet-puslespil og modellering af gravfund.
Senere spiste vi medbragte sandwich under åben himmel, hvor Musen efter en mindre reprimande fra farmoren så streng på hende og udbrød "BIS! Bølle!" ....og det gjorde hun så, spruttende af indestængt latter.
Alt i alt en herlig dag, om end der ikke var alverden at se på voksne.
Små mus fandt æbletræet og duerne mest interessante, og det kunne jeg nok have fundet tættere på hjemmet. Men Trolden havde en forrygende dag og dét i sig selv var hele turen værd.
